Sådan undgår du at fremtidige javaopdateringer installerer uønskede elementer
Vi kender det alle sammen. Java skal opdateres og hver gang vi opdaterer, får vi mulighed for at installere ekstra elementer så som ask.com. Problemet er, at Oracle har valgt at sætte fluebenene for os, så er man ikke tilstrækkelig opmærksom, får man ved samme lejlighed installeret ekstra søgemaskiner og tilføjelser i Internet Explorer. Er man ikke fagmand, kan dette være meget besværligt at fjerne igen.
Der bliver ikke reklameret meget med det, men der findes faktisk en metode hvormed man kan undgå disse uønskede tillægsprogrammer, og det kommer der en lille vejledning på her.
For at lave dette lille indgreb, kræver det, at Java allerede er installeret på maskinen, så vi må håbe, at man har husket at fjerne fluebenene ved den første installation. Bemærk, at udskifter du din maskine eller ominstallerer den, skal operationen gentages.
Vi starter med at åbne kontrolpanelet. Kører man Windows 8, gøres det nemmest ved at gå til start siden og finde søgeikonen. Den er normalt i øverste højre hjørne. Bemærk at det kan være nødvendigt at ”scrolle” til siden for at finde den. Den ser således ud:
Klik på forstørrelsesglasset og skriv ”Kontrolpanel”:
Dobbeltklik på ikonen til kontrolpanelet og du er klar til næste skridt.
Kører du Windows 7, klikker du på startikonen i nederste venstre hjørne af skærmen og vælger kontrolpanelet der:
Når kontrolpanelet er startet skal du finde ikonen for Java. En genvej til dette er at skrive ordet ”Java” i øverste højre hjørne af kontrolpanelet:
Dobbeltklik på java-ikonen.
Nu kommer kontrolpanelet for Java frem. Det er normalt på engelsk, men kan også være på dansk:
Vælg fanebladet ”Advanced”.
Nu kommer der en masse opsætningsmuligheder. Er man ikke fagmand, anbefales det, at man ikke rør ved andre end den, der styrer om der skal spørges om opsætning af Ask og andet junk-ware. Oracle har gjort hvad det kan for at gøre det så besværligt som muligt at komme af med det, så du skal ”Scrolle” helt ned i bunden af vinduet:
Sæt et flueben i ”Suppress sponsor offers when installing or updating Java”. Klik OK, og så kommer den ikke ved fremtidige opdateringer og lægger uønskede komponenter på din maskine.